Overordnet om smertemestring

Har du kroniske/vedvarende smerter er det måske noget for dig at høre om, hvordan hensigtsmæssig smertemestring og bedre livskvalitet hænger sammen.

Jeg kan fortælle dig hvordan det hænger sammen og give dig information om:

Kroniske smerter og nerve-/smertesystemet. Der skal viden til at motivere dig for forandring og viden er afgørende for, at forstå, hvorfor du bør arbejde med redskaber, der nedregulerer og passer på dit nervesystem.

Aktivitetsregulering. Med tiden er det vigtigt at holde pauser/hvil, stoppe i tide, sige fra/nej og bede om hjælp.

Energibalancering i løbet af dagen. Din sparsomme energi skal gerne holde til hele dagen, så der også er overskud til familien og fritidsinteresser.

Kropsbevidsthed. Hvis du ikke er nærværende, kan du ikke mærke din krop. Kan du ikke mærke din krop, kan du ikke passe på/hjælpe dig selv. Kort og godt skal du helst lære at lytte til din krops advarselssignaler. Kroppen taler hele tiden og vil lægge dig ned igen og igen, hvis du ikke lytter i tide.

Vigtigheden af balance mellem krav og ressourcer. Mange mennesker er tilbøjelige til at stille de samme krav til sig selv, som før. Dine kroniske smerter bruger hele tiden din energi, nat og dag. Med mindre energi/ressourcer er det vigtigt at begynde at slække på kravene. Det er ikke nemt. Du vil høre lidt om, hvad der skal til.

Struktur. For at spare på din energi er det hensigtsmæssigt, at skabe en vis struktur i løbet af dagen og ugen. Det skaber overblik og mulighed for, at fordele aktiviteter over tid.

I et forløb hos mig kan du lære flere teknikker til at nedregulere stress i din krop. Stress følger automatisk med det at have kroniske/vedvarende smerter.
Det er desuden vigtigt, at lære at lytte til kroppen, fordi:
”Hvis du ikke er nærværende
Kan du ikke mærke din krop
Og kan du ikke mærke din krop
Kan du ikke hjælpe dig selv”
Citat: Tai Chi- udøver, der er kommet til accept af sine smerter

Læs eventuelt mere her på hjemmesiden om afspænding, visualisering, mindfulness og dybe vejrtrækninger, som alle kan medvirke til at modvirke stress og dermed nedregulere dit nervesystem.

ÅBNINGSTIDER

Mandag 15:30 – 19:00
Tirsdag 08:00 – 16:00
Onsdag 15:30 – 19:00
Torsdag 15:30 – 19:00
Fredag 15:30 – 19:00

Charlotte Vinther
Certificeret Integral Psykoterapeut MPF
Godkendt af Dansk Psykoterapeutforening
Certificeret NLP Master Practitioner
Certificeret NADA-øreakupunktør
Smertesygeplejerske

+45 40522062
charlotte-vinther@9260.dk